Hjælp til børn med stress i FysioForm
”Jeg har ondt i maven”, ”Jeg vil ikke i skole i dag” eller ”Mor, jeg kan ikke sove”.
Lyder det bekendt? Det er desværre, hvad mange forældre oplever dagligt fra deres børn, og det kan være tegn på stress. Det er derfor vigtigt at reagere, for det kan afhjælpes med den rette hjælp, så det ikke skader barnet på sigt.
Hvis det er over en kort periode, er det ligesom hos voksne ikke farligt at have stress, men foregår det over en længere periode, kan det have konsekvenser- både for barnet, for familien og de øvrige sociale relationer barnet indgår i.
Stress dæmpes ved at berolige det sympatiske nervesystem. En Stressbuster er uddannet til at kunne tale med barnet om deres stress på deres niveau. Sideløbende med de små samtaler laves ”Søhestemad” som er forskellige øvelser og andre sjove former for motion. Derudover hjælpes barnet med at finde ro via vejrtrækningsøvelser og manuel behandling. Forældre vil også blive inddraget gennem at få hjælp til at identificere hvilke faktorer det enkelte barn bliver særligt stresset af og dermed tilrettelægge en hverdag, der opleves mere forudsigelig og mindre stressende.
I FysioForm tilbyder vi vejledning med en certificeret Stressbuster til børn i alderen 6-15, der viser tegn på stress. Stressbusteren er certificeret Bio-psyko-social børne-stress vejleder Bettina Nielsen. Bettina er også uddannet Ergoterapeut og er selv mor til 2 drenge.
Intropris: kr. 665,00 pr. time.
Kontakt os på tlf. 5695 4011 eller mail os på info@fysioformbornholm.dk for at høre mere eller booke en tid.
Du kan også læse mere her: