fbpx

Stressbuster – Til børn ramt af stress

Praktisk info

Beskrivelse

Nyuddannet Stressbuster i FysioForm: Hjælp til børn ramt af stress!
”Jeg har ondt i maven”, ”Jeg vil ikke i skole i dag” eller ”Mor, jeg kan ikke sove”.
Det er desværre, hvad mange forældre oplever dagligt fra deres børn, og det skal tages alvorligt, da det kan være symptomer på stress. Det er vigtigt at reagere, for det kan afhjælpes med den rette hjælp, før det skader barnet på sigt.
Hvis det er over en kort periode, er det ligesom hos voksne ikke farligt at have stress, men foregår det over en længere periode, kan det have konsekvenser- både for barnet, for familien og de øvrige sociale relationer barnet indgår i.
Børn med stress kan reagere på mange forskellige måder. De kan have symptomer som angst, generel uro eller problemer med at falde til ro om aftenen, fordi de ikke umiddelbart kan aktivere det parasympatiske nervesystem. Det kan være de rolige børn i skolen, der får kæmpe vredesudbrud, når de kommer hjem, fordi de er helt fyldt op af stresshormoner. De kan have lav irritationstærskel, tankemylder, generelt ondt i kroppen, f.eks. i maven og i hovedet, uden der er en anden årsag. Men hvad er det egentlig, der sker i barnet og hvad kan der gøres for at hjælpe?
Beroligende vejrtrækningsøvelser og behandling
Stress dæmpes ved at berolige det sympatiske nervesystem. En StressBuster er uddannet til at kunne tale med barnet eller den unge om deres stress på deres niveau. Sideløbende med de små samtaler laves ”Søhestemad”. Det er forskellige øvelser og anden sjove former for motion, der fodrer hippocampus, et område i hjernen, og får den til at vokse, sætte gang i endorfiner m.fl. Derudover hjælpes barnet med at finde ro via vejrtrækningsøvelser og manuel behandling. Forældre vil også blive inddraget gennem at få hjælp til at identificere hvilke faktorer det enkelte barn eller unge bliver særligt stresset af og dermed tilrettelægge en hverdag, der er opleves mere forudsigelig og beroligende.
Hjælp til børn med stress
I FysioForm tilbyder vi vejledning med en certificeret Stressbuster til børn i alderen 6-15, der viser tegn på stress. StressBusteren er certificeret Bio-psyko-social børne-stress vejleder Bettina Nielsen. Bettina er også uddannet Ergoterapeut og selv mor til 2 drenge.
Intropris: kr. 500,00 pr. time.
Book en tid eller hør mere
Kontakt os hvis du ønsker at høre om Stressbuster er noget for jer eller booke tid.
Tlf 5695 4011 eller via mail info@fysioformbornholm.dk.