Personlig træning

Praktisk info

Instruktør Sebastian Berg Mortensen
Tidspunkt Efter aftale

Beskrivelse

Personlig træning er for dig, som vil tabe dig, generelt i bedre form, eller hvis du som atlet er ambitiøs og har et ønske om at optimere din ydeevne.

I den første træningssession på halvanden time, snakker vi om dit mål, dine erfaringer og forventninger

Herefter kan vi sammen lave en skræddersyet plan for træningen og en kostplan som passer til din livsstil og præferencer.

Alt efter ønsker laver vi følgende:

Før og efter billeder – Fedtprocent måling med fedttang –  Kropsmål med målebånd og vejning.

Dette kan være meget motiverende, da man så kan følge sin udvikling og vi kan sætte mål ud fra resultaterne.

Det er altafgørende at du opnår en varig livsstilsændring, derfor skal træningen og kosten ikke være kedelig og demotiverende.

Der arbejdes mod at give dig redskaberne til, på sigt, at kunne stå på egne ben, og derved bevare de resultater du opnår.

De efterfølgende træningssessioner er af en times varighed, og her arbejdes der hårdt i vores træningscenter og nogle gange udenfor hvis vejret er til det.

Du bestemmer selv antal ugentligt træningspas, og varighed af forløbet, selvfølgelig med råd og vejledning fra Sebastian.

Vores personlige træner, Sebastian, er uddannet fysioterapeut og har stor erfaring og interesse for styrketræning og triatlon, hvor han bla. har konkurreret på halve og hele ironman distancer.

Første træningssession på halvanden time koster 500 kr.

De efterfølgende træningssessioner af en times varighed koster 350 kr.

Sebastian vil, som udgangspunkt, altid være til rådighed på SMS, skulle der opstå spørgsmål i forbindelse med træningen, kosten mm.

 

Ring på 5695 4011 og book tid til personlig træning med Sebastian

Sebastian Mortensen er personlig træner i Fysioform og har flere års erfaring fra tidligere.

Læs mere om Sebastian her: