Nye spinning cykler i FysioForm

Release party d. 30-4

Release Party på vores nye BodyBike Smart+ søndag d. 30 april

Vi har valgt at udskifte alle vores spinning cykler til den nyeste model af samme mærke, nemlig BodyBike. Vi har allerede taget de fem første i brug og de sidste ankommer sidst på måneden. I den forbindelse holder vi et gratis arrangement søndag d. 30 april, hvor alle kan komme og prøve at cykle, alle er velkomne. Vi kører flere hold af kortere varighed, så man kan få en smagsprøve. Man vil også i den forbindelse, kunne få hjælp til at downloade BodyBike app’en, så du kan komme i gang med træningen. Du kan naturligvis også bruge cyklen uden denne teknologiske mulighed, den fungerer også uden 🙂

 

Nu nærmer det sig. På søndag holder vi Release Party på vores nye BodyBike Smart +.

Kl. 11.45-15 åbner vi dørene for alle interesserede. Alle kan komme og træne gratis i vores maskiner i dette tidsrum og vi har oprettet tre gratis hold á 30 minutters varighed, hvor man kan prøve at cykle på vores nye BodyBikes. Hvis du har en ven/veninde/bekendt som kunne tænke sig at prøve det af, så tag dem med på søndag.

Hvis du ønsker at træne i fred og ro, så kom på et andet tidspunkt 😉 Vi håber der kommer godt gang i den.

Der vil være frisk frugt og vand.

Der kører BodyBike hold kl 12.00, kl 12.45 og kl. 13.30. Du kan allerede nu booke dig på, via Sportsolution eller du kan ringe ind til centeret og blive booket på. Det vil fra på søndag være muligt at købe klippekort KUN til BodyBike holdene. Det koster for 10 klip 350 kr., hvis du har et Styrketræningsmedlemsskab og hvis du ikke er medlem koster det 550 kr. Hvis du har et Fri Træningsmedlemsskab, er det naturligvis stadig inkluderet i prisen. Der vil på søndag blive trukket lod om 5 stk. klippekort til BodyBike holdene, så du kan også været så heldig at vinde et!

Vi glæder os til at se dig på søndag 🙂

De gamle cykler skal vi snart ikke bruge mere og du har nu mulighed for at købe én for bare 1000 kr. De første fem cykler kan købes og afhentes allerede nu, de resterende kan du reservere. Der ligger en liste i træningscenteret, hvor du skal skrives på. Hvis du ønsker en cykel med et helt bestemt nummer, så skal du være hurtig!!! Kontakt personalet i centeret, eller send os en mail, hvis du vil skrives op til en cykel 🙂

Se video om Cyklerne her:

Med varme hilsner
Team FysioForm